FAQ

1. Hvad er en bygherrerådgiver?

En bygherrerådgiver rådgiver bygherre – dvs. dig – i forbindelse med, at dit byggeri bliver opført. Din bygherrerådgiver er ”din mand”, og har under hele processen ansvaret for at koordinere, informere og være bindeled mellem dig og alle leverandører plus myndigheder. Du kan bruge en bygherrerådgiver helt fra projektudvikling til afslutning.

Med en bygherrerådgiver på sidelinjen får du tryghed, overblik og sikkerhed for, at du undgår fejl og minimere antallet af uforudsete udgifter.

2. Hvad er en byggerådgiver?

En byggerådgiver er en rådgiver for privatpersoner fx i forbindelse med nybyg eller renovering af eksisterende byggeri. Byggerådgiveren er ”din mand” – ikke blot som tilsynsførende på byggepladsen, men også i relation til resten af totalentreprisens elementer dvs. planlægning, projektering, myndighedsansøgninger, budgettering og forhandling af tilbud. Din byggerådgiver sparrer med dig, og varetager dine behov i dialogen med leverandører.

Med en byggerådgiver på sidelinjen får du ro i maven, overblik og sikkerhed for, at du undgår fejl og minimere antallet af uforudsete udgifter.

3. Hvilke fordele får jeg ved at bruge en byggerådgiver?

En byggerådgiver er en ekstra sikring af proces, økonomi og byggeteknisk kvalitet – også på den lange bane. Med fagprofessionelle øjne på byggeriet fra start til slut er du sikker på, at du får det byggeri, du har betalt for. Du:

• Får bedre aftaler med leverandører
• Undgår fejl
• Er sikker på, at resultatet matcher det, myndighederne har godkendt
• Har en fagperson til at holde overblikket, så du kan føle dig tryg

4. Hvad koster en byggerådgiver?

Du kan købe en byggerådgiver på timebasis, til et delprojekt eller til hele entreprisen. Prisen afhænger af opgaven, som kan være alt fra en byggeteknisk gennemgang til projektledelse af et helt byggeri. Uanset opgavens størrelse og art, så er værdien for dig, at du betaler for at have ro i maven.

Erfaring viser, at når et projekt bliver overvåget af en byggerådgiver, så er entreprenøren ekstra omhyggelig, så du bliver sparet for småfejl og bekymringer.

5. Hvad koster en byggeteknisk gennemgang?

Prisen for en byggeteknisk gennemgang afhænger af opgaven. Skal du have gennemgået en tagkonstruktion? Drejer det sig om et lejlighedskompleks, du påtænker at købe? En andelsforening hvor I overvejer at energioptimere? Eller et nybyggeri, hvor du vil sikre, du ikke køber katten i sækken?

Den byggetekniske gennemgang skal designes efter dit behov, så du får maksimalt udbytte af pengene og optimal sikkerhed for, at der ikke kommer kedelige overraskelser hverken praktisk eller økonomisk.

6. Hvilke kompetencer har en bygningsingeniør?

En bygningsingeniør kan designe byggeri, udforme detailtegninger, formulere arbejdsbeskrivelser og beregne fundamentale dimensioneringer af vand- og varmeinstallationer samt energiudnyttelse. Det er også bygningsingeniøren, der sikrer, at alt er udført efter gældende regler.

Bygningsingeniøren er garant for optimering af planlægning, proces og resultat, og er derfor din sikkerhed for, at intet går galt.

7. Hvilke kompetencer har en VVS-ingeniør?

VVS – vand, ventilation og sanitet – er vitalt for ethvert byggeri. Dels fordi fejl kan give dyre vandskader, og dels fordi der er mange penge at tjene ved at optimere vandregnskabet. En VVS-ingeniør har indsigt i beregning og optimering af VVS-installationer, og sikrer, at både varmesystem, ventilation og vandinstallation matcher beboerne og det aktuelle byggeri uanset, om det er et parcelhus eller et lejlighedskompleks.

Når du har en VVS-ingeniør tilknyttet, er du sikker på, at dine VVS-installationer lever op til nyeste lovgivning og energiteknologi, så du får maksimal kvalitet til den bedst mulige pris.

8. Hvilke kompetencer har en bygningskonstruktør?

En bygningskonstruktør har ansvar for den praktiske planlægning og projektering af byggeriet. Det er også bygningskonstruktøren, der leder byggeprojektet ved at være kontaktperson til alle leverandører – fx arkitekt, elektriker, VVS´er, tømrer, murer og andre håndværkere.

Fordelen for dig er, at bygningskonstruktøren holder øje med, at både tidsplan, økonomi og aftaler bliver overholdt uden, at du skal spekulere på at sætte dig ind i byggetekniske emner.

9. Hvad indeholder en tilstandsrapport for erhvervsejendomme?

En tilstandsrapport for en erhvervsejendom er en byggeteknisk gennemgang af hver eneste bygningsdel både inde og ude. Dvs. et detaljeret billede af bygningens tilstand her og nu plus en vurdering af restlevetid og årligt kvalitetstab i de enkelte bygningsdele. Alt bliver samlet i en rapport inklusive fotodokumentation.

Værdien af en tilstandsrapport for en erhvervsejendom er, at du præcist kan planlægge vedligehold og renovering, og at du i forbindelse med køb og salg har et realistisk billede af bygningens tilstand. Hvis du køber en ny tilstandsrapport hvert 5. år, har du altid et opdateret og sikkert grundlag for at vedligeholde din ejendom.

10. Hvad koster en tilstandsrapport på en erhvervsejendom?

Prisen for en tilstandsrapport afhænger af ejendommen. Hvor stor er den? Hvor kompleks er den? Og er der specifikke forhold?

En tilstandsrapport er pengene værd, fordi den giver dig mulighed for at være på forkant med vedligehold og renovering, så der ikke kommer ubehagelige overraskelser, og overhaler dig indenom.

11. Hvad er et entrepriseregnskab?

Et entrepriseregnskab er et samlet overblik over budget og alle fakturaer, der er betalt i forbindelse med et byggeprojekt. Regnskabet er dynamisk, så det altid er muligt at trække et her-og-nu-billede af projektets økonomi. For erhvervsbyggeri er entrepriseregnskab et lovkrav, og mange private vælger det også af hensyn til dokumentation fx over for banken eller myndigheder.

Regnskabet sikrer, at du undervejs kan følge, hvorvidt byggeriets økonomi forløber som planlagt, så du undgår økonomiske overraskelser.

12. Hvilke myndigheder skal man sende ansøgning til?

En byggeansøgning skal altid sendes Byg og Miljø (bygogmiljoe.dk) uanset, om det drejer sig om et privat byggeri eller et erhvervsbyggeri. Af mange årsager kan det være en god idé at alliere sig med en bygherrerådgiver eller byggerådgiver. Det kan være kompliceret at udfylde ansøgningen, og hvis du ikke er vant til at arbejde i et avanceret, digitalt miljø, kan det være uoverskueligt.

Når en byggeteknisk rådgiver udfylder og sender din byggeansøgning, bærer din rådgiver som indsender ansvaret for, at der ikke er fejl i ansøgningen.

13. Hvor gamle kan vandrør og faldstammer blive?

Vandrør og faldstammers levetid afhænger først og fremmest af materialet og dernæst, hvornår installationerne er udført. Generelt gælder, at rør af kobber og rustfri stål holder længere end galvaniserede stålrør. Og at faldstammer af støbejern potentielt har længst levetid.

Hovedreglen er, at du hellere må få tjekket vandrør og faldstammer af en VVS-kyndig rådgiver en gang for meget end en gang for lidt. For skader på grund af vand kan blive rigtig dyre.

14. Hvad koster en facaderenovering på en etageejendom?

Prisen på at få renoveret en facade afhænger af mange ting. Hvor stor er ejendommen? Hvilken forfatning er facaden i? Skal facaden pudses, filtses, vandskures eller omfuges? Er der sætningsskader, der skal repareres? Og er der behov for at isolere facaden?

En facaderenovering giver ejendommen nyt liv – både byggeteknisk og kosmetisk. Fordi stilladset er dyrt, får du mest for pengene, hvis du får udført så mange vedligeholdelsesopgaver som muligt, mens stilladset er sat op.

15. Hvad koster det at skifte vinduer i en boligforening?

Prisen for at udskifte vinduer afhænger af: Hvor stor er ejendommen? Hvor mange vinduer drejer det sig om? Og hvilken størrelse og type vinduer skal det være? En tommelfingerregel er, at det koster 30.000 kr. for et almindeligt dannebrogsvindue, men for at få overblik over projektet, skal du have gennemgået jeres ejendom og få tilbud på et par forskellige løsningsmodeller.

Den tungeste post vil være leje, opsætning og nedtagning af stillads, så når foreningen overvejer nye vinduer, kan det godt betale sig at overveje andre forbedringer, som står på ønskelisten.

16. Hvad koster det at renovere en trappeopgang?

Prisen for at renovere en trappeopgang afhænger først og fremmest af, hvor stor opgangen er. Hvor mange etager er der? Hvor bred er opgangen? Skal der både skiftes opgangsdøre og gulve? Er gulvene af træ eller handler det om udskiftning af linoleumsbeklædning? Skal der også males vægge? Og hvilken stand er opgangen i forud for renoveringen?

Renovering af trappeopgangen er først og fremmest af hensyn til ejendommens tilstand, men det har også en stor kosmetisk effekt, som du kan glæde dig over i det daglige.

17. Hvornår kan det betale sig at energirenovere en ejendom?

Det korte svar på, hvornår det er en fordel at energirenovere, er: Altid. Det er altid en god idé at få en byggeteknisk gennemgang og en tilstandsrapport, hvis du overvejer, om en ejendom trænger til at blive energirenoveret. En tilstandsrapport indeholder en vurdering af alle bygningsdele inkl. restlevetid, og på baggrund af tilstandsrapporten kan en byggerådgiver hjælpe med at formulere en detaljeret vedligeholdelsesplan inkl. energirenovering og muligheder for tilskud.

Ved at energirenovere gør du dig selv, ejendommen og klimaet en tjeneste. Og når du gør det i samarbejde med en professionel byggerådgiver, er du sikker på optimale besparelser på energiregningen.

18. Hvad er projektsalg?

Begrebet projektsalg bruges om både private boliger og erhvervsbyggeri, og er et ejendomsprojekt, der ikke er bygget endnu. Det kan være alt lige fra lejligheder til rækkehuse og erhvervsbyggeri, og typisk investerer købere i projektet baseret på tegninger og prospekter med billedmateriale. Handler det om private boliger, er der ofte en prøvebolig. Når du køber projektsalg, er det en god idé at bruge en byggetekniker som køberrådgiver, for der er altid fejl og mangler, når byggeriet er færdigt.

Typisk finder byggerådgiveren 5-10 store fejl, og op til 20 småting, i en almindelig lejlighed, så udgiften til at købe professionelle øjne på sit projektkøb er mere end tjent hjem.

19. Hvad består en 1-års gennemgang af

En 1-års gennemgang foregår et år efter, at du har overtaget dit projektsalg. Her gennemgår din byggesagkyndige rådgiver ejendommen for funktionelle fejl og mangler. Er der fulgt op på de fejl, der blev registreret og dokumenteret ved afleveringen? Er der opstået nye funktionsmangler? Alt bliver inspiceret inde og ude, og eventuelle fejl bliver beskrevet i mangelrapporten, der også indeholder informationer om de frister, entreprenøren har til at udbedre.

1-års gennemgangen finder fx funktionsfejl som revner, utætheder, knirkelyde og skævheder, som entreprenøren skal udbedre uden beregning.

20. Hvad er en byggeteknisk køberrådgiver?

En byggeteknisk køberrådgiver er købers byggetekniske øjne. Når du køber en ejendom, repræsenterer ejendomsmægleren altid sælger. Uanset om du køber en privat bolig eller en erhvervsejendom. En byggeteknisk køberrådgiver repræsenterer 100% dig, og har både byggefaglig og objektiv viden med. Rådgiveren gennemgår boligen med byggetekniske øjne og samarbejder med køberrådgiveren eller boligadvokaten, som slutteligt styrer handlen sikkert i mål.

Når du bruger en byggeteknisk køberrådgiver, er du sikker på, at du får et ekstra sat øjne, som giver en god indikation, om du gør en god handel, kender eventuelle fejl og mangler på ejendommen, samt eventuelle omkostninger herpå, før du skriver under.

21. Hvad er en afleveringsforretning ved nybyggeri?

Afleveringsforretningen er en byggeteknisk gennemgang af det færdige byggeri. Når entreprenøren har givet sin færdigmelding, bliver byggeriets parter inviteret til en gennemgang for at tjekke, om det færdige resultat matcher det, køber har skrevet under på. Der deltager en repræsentant for entreprenøren, og de fleste købere vælger at have en byggerådgiver eller køberrådgiver med. Beskrivelser af funktionelle fejl bliver samlet på en mangelliste, og entreprenøren får en ret kort tidsfrist til udbedring.

Afleveringsforretningen er den formelle overdragelse af byggeriet til bygherren eller køber, og er en sikring mod, at køber overtager et byggeri med synlige fejl.

22. Hvad er en vedligeholdelsesplan?

En vedligeholdelsesplan tager udgangspunkt i ejendommens nuværende tilstand, og beskriver forventede vedligeholdelsesopgaver. Typisk inden for de næste 10 år, men på nogle punkter op til 30 år. Skal du forvente at skulle udskifte/renovere vinduer, døre, facade, tag, tagrender, el- vand- og varmeinstallationer? Hvad koster de enkelte vedligeholdelsesopgaver? Og hvordan vil det være fornuftigt at prioritere?

Anbefalingen er, at du får udført en byggeteknisk gennemgang af din ejendom hvert 5. år, så vedligeholdelsesplanen hele tiden er på forkant. På den måde har du mulighed for at  planlægge en nødvendige økonomi til vedligeholdelsesomkostningerne.