Vedligeholdelsesplan

Det kan være en dyr affære at undlade en vedligeholdelsesplan.

Vedligeholdelsesplan

Hvad er en vedligeholdelsesplan?

En vedligeholdelsesplan bliver udfærdiget på baggrund af en fremskrivning af boligens stand. Det er typisk de næste 10 år, men du kan altid vælge en længere tidshorisont, men det er ikke at anbefale, da der vil være for meget ”gætværk”. Planen indeholder oversigt over de vedligeholdelsesopgaver du kan forvente. Inklusive de forventede udgifter til de enkelte opgaver.

Hvorfor er det vigtigt med en vedligeholdelsesplan?

Med en vedligeholdelsesplan sparer du bekymringer om byggetekniske og økonomiske overraskelser, fordi du ved, hvilke vedligeholdelsesopgaver, der er på vej. Så kan du løbende afsætte de nødvendige penge og planlægge opgaverne. Ved at være på forkant med vedligeholdelse passer du bedre på din bolig, fordi skaderne ikke når at udvikle sig, og på den måde holder din bolig bedre sin værdi.

Vedligeholdelsesplan fra CP Byggerådgivning

En vedligeholdelsesplan er lige så individuel som boliger og mennesker. Når vi udfærdiger en vedligeholdelsesplan for dig, gennemgår vi alle rum, kældre og kviste – og tjekker det hele både inde og ude. På baggrund af en detaljeret vedligeholdelsesplan anbefaler vi, hvad der skal vedligeholdes hvornår, hvordan og hvad det vil koste.

Det kan fx være punkter som:

  • Vinduer og døre: Skal de skiftes? Males?
  • Træværk: Hvor mange års levetid har det tilbage? Skal noget skiftes eller males?
  • Tag: Detaljer om materialer, holdbarhed og løbende vedligeholdelse
  • Facade: Er der reparationer vej? Eller skal de energioptimeres?
  • Energi: Hvilke varmekilder har boligen, og kan du med fordel optimere?
  • Om- og tilbygning: Planlægger I fx familieforøgelse?

Læs mere om CP Byggerådgivning, og hvordan vi kan hjælpe dig.

Kontakt os i dag!

For en uforpligtende snak om jeres mulige nye ejendom eller et kommende renoveringsprojekt eller lignende brug nedenstående kontaktformular eller kontakt følgende.

(+45) 31 69 06 90
info@cpraad.dk