Vedligeholdelsesplaner

Det er altid en god idé at undersøge markedet for byggetekniske rådgivere, når man har brug for én.

Vedligeholdelsesplaner

hindrer større skader og udgifter

En vedligeholdelsesplan er en organiseret plan for vedligeholdelse af jeres ejendom. Planen forudser reparationer og udgifter, så alle i foreningen har byggeteknisk- og boligøkonomisk tryghed. Også på langt sigt.

En vedligeholdelsesplan er rettidig omhu

Vi kalder vedligeholdelsesplaner rettidig omhu. Det gør vi, fordi en vedligeholdelsesplan, der forudser renoveringsprojekter 10 år ud i fremtiden, sikrer rettidigt arbejde på ejendommen, inden der sker skade på ejendommen, og små skader ikke når at udvikle sig til større reparationer og vedligeholdelsesudgifter. Dette forlænger bygnings levetid.

Byggeteknisk gennemgang hvert 5. år

Rettidig omhu betyder også, at jeres forening ikke bruger vedligeholdelsesplanen som sovepude. Vores anbefaling er, at andels- og ejerforeninger får udført en byggeteknisk gennemgang af foreningens ejendom hvert 5 år, så vedligeholdelsesplanen konstant er på forkant. Det giver optimale muligheder for at planlægge økonomien og afsætte penge til de forventede vedligeholdelsesomkostninger.

Dialog og fællesskab med bestyrelsen

Jo bedre vi kender jer og jeres ejendom, jo bedre kan vi rådgive. Derfor lægger vi vægt på at have en tæt dialog med ejendommens bestyrelse og at kende foreningens økonomi og budget. På den måde bliver vedligeholdelsesplanen realistisk både i forhold til jeres givne vedligeholdelsesbudget og i forhold til de planer og drømme, I har for udviklingen af ejendommen ude og inde.

Sådan udformer vi vedligeholdelsesplanen
Vi foretager en grundig byggeteknisk gennemgang af hele ejendommen, hvor alt fra kælder til kvist bliver vurderet. Taget og facaderne kan blive inspiceret med drone, af vores dronepilot. Målet er at identificere reparationer og vedligeholdelsesopgaver på kort og langt sigt – dvs. inden for de næste 5-10 år ud i fremtiden.

Kan I forvente at skulle udskifte/renovere vinduer? Døre? Facade? Tag og tagrender? El-, vand og varmeinstallationer? Og vil det være fornuftigt at energirenovere?

Vedligeholdelsesplanen indeholder også en tidsplan med prioritering plus økonomisk estimat for hver enkelt post. Planen er derfor også et styringsværktøj, der så vidt muligt kan hjælpe med at fordele omkostninger til vedligehold jævnt over tid.

Det er ikke et lovkrav, at I som andels- eller ejerforening har en vedligeholdelsesplan. Men det er en fordel for jeres tryghed og økonomi, og samtidig giver planen større gennemsigtighed for både banker, realkreditinstitutter og potentielle købere af lejligheder.

Kontakt os i dag!

For en uforpligtende snak om jeres mulige nye ejendom eller et kommende renoveringsprojekt eller lignende brug nedenstående kontaktformular eller kontakt følgende.

(+45) 31 69 06 90
info@cpraad.dk